Sunday, September 9, 2007

Nedtælling...

Så er sommerfuglene i maven begyndt at melde deres ankomst. Vi har stadig ikke styr på de sidste detaljer, men mon ikke vi når det hele. Når dette indlæg er færdigt, kan vi da sætte et par flueben mere...

Vi har ikke fået så mange tilmeldinger til brunch endnu, men det kan selvfølgelig stadig nås. Hvis I har lyst, så send lige en mail til birgitteholmnielsen@gmail.com, så vi har styr på, hvor mange der kommer. Vi går ud fra at alle, der overnatter på selve kroen deltager. Der er brunch mellem 8 og 10, men kommer man 9.45, er det også helt i orden. Vi kommer sandsynligvis ikke før:)

Da vi ikke har udstyret os med en fotograf til at forevige vores store dag, håber vi, at I allesammen tager en masse gode billeder. Det skal dog lige siges, at vi har fået restriktioner mod at filme og fotografere i kirken. Det er tilladt at tage billeder, når bruden går op ad kirkegulvet, og når vi begge går ud igen. Under selve vielsen ser præsten helst, at der kun er én person, der fotograferer/filmer (korte sekvenser). Det har mest noget at gøre med, at det er en lille kirke, hvor man nemt kan komme til at stå i vejen for hinanden.

Og til sidst: Går man rundt og føler trang til at gøre sig mere end almindeligt bemærket på lørdag, er det en god idé at henvende sig til Jens' bror Lars, der er udnævnt til toastmaster. Han har email-adressen ll@becklaw.dk

No comments: